Penge i Indien

Rupien er en lukket valuta

Den indiske rupee (INR, ₹) er en delvist lukket valuta under loven Foreign Exchange Management Act, og den praktiske følge er noget af det eneste ved penge i Indien, der virkelig er indisk: du kan ikke i nogen brugbar mængde købe rupees i Danmark inden afrejsen, og ikke-bosiddende må kun føre et begrænset beløb i indiske kontanter ind og ud af landet — lige nu højst 25.000 rupees. Derfor er den faste ankomstrutine ikke en vekselskranke, men en hæveautomat: alle større indiske lufthavne har flere bankautomater uden for sikkerhedszonen, som tager internationale Visa-, Mastercard- og Maestro-kort, og at hæve dér er både det billigste og det enkleste sted at begynde. Sedlerne i omløb er 10-, 20-, 50-, 100-, 200- og 500-rupeesedler, og mønterne spænder fra 1 til 10 rupees; 2.000-sedlen blev trukket ud af omløb af centralbanken i 2023 og afvises i stigende grad i butikkerne, selv om den stadig kan veksles. Hotelreceptioner og uautoriserede vekselerere på gaden giver dårlige kurser og er værd at gå uden om af princip.

Brug de store bankers automater, og hav to kort med

Hæveautomaterne hos de store banker — HDFC, State Bank of India, ICICI, Axis, Kotak Mahindra, Punjab National — er dem, udenlandske kort kan regne med, og de står overalt: i lufthavne, i bymidter, på banegårde og i indkøbscentre. Grænsen pr. hævning ligger typisk mellem 10.000 og 25.000 rupees, mens din danske banks dagsloft og gebyr for hævning i udlandet afgør resten af prisen, så undersøg begge dele, inden du flyver. To vaner sparer dig for virkeligt besvær. For det første: hav to kort med på hver sit netværk, for et kort, den ene automat afviser, bliver ofte taget imod i den næste banks, og ét spærret kort er et reelt problem i en økonomi, der lever af kontanter. For det andet: vælg bankernes egne automater frem for de såkaldte white label-automater, som drives af ikke-banker, afviser udenlandske kort oftere og lægger højere gebyrer oven i, især i de mindre byer. Omkring de store højtider og søndag aften kan de populære automater ganske enkelt være tomme — hæv før en helligdag i stedet for midt i den.

UPI er landets eget betalingsspor, kortene virker i byerne

Indien kører på UPI, et betalingssystem med QR-koder, der bruges milliarder af gange om måneden og til absolut alt — rickshawer, teboder, købmænd, markedshandlende. Inderne betaler ved at scanne med apps som PhonePe, Google Pay eller Paytm, og i store dele af hverdagshandlen er et QR-klistermærke den eneste mulighed ved siden af kontanter. Danske besøgende er ikke længere lukket ude: forudbetalte turistpunge på UPI-nettet — ordningen hedder UPI One World — lader dig lægge rupees ind og scanne som en lokal, men hvor og hvordan man får sådan en, har ændret sig mere end én gang, så undersøg den aktuelle ordning i stedet for at regne med, at det kan klares i lufthavnen. MobilePay virker ikke i Indien, så den vane skal erstattes af enten UPI, kort eller kontanter. Ved siden af det fungerer kontaktløs Visa og Mastercard gnidningsfrit på hoteller, i indkøbscentre, i supermarkeder og på de bedre restauranter i byerne, mens accepten tynder hurtigt ud uden for dem og i de mindre forretninger; American Express tages imod endnu færre steder. Den praktiske blanding for de fleste besøgende er ét internationalt kort, rupees i kontanter fra en bankautomat og en UPI-konto, hvis rejsen varer mere end et par dage.

Servicegebyr, drikkepenge og hvornår man prutter om prisen

Mange restauranter og hoteller i byerne lægger et servicegebyr på omkring 8-10 % oven i regningen, især i storbyerne og turistområderne. En vejledning fra myndighederne har gjort det udtrykkeligt frivilligt — du har ret til at bede om at få det fjernet — men i praksis bliver det stående på de fleste regninger i den dyrere ende, og hvor det står, forventes der ikke drikkepenge oven i. Hvor det ikke står, er cirka 10 % kutyme. De vante beløb andre steder er beskedne, og det er værd at have små sedler til dem: i omegnen af 50-100 rupees til en drager, omkring 100 rupees pr. nat til rengøringen, nogle få hundrede rupees om dagen til en guide eller en chauffør, og oprunding til nærmeste 10 rupees i en auto-rickshaw eller taxi. Betragt dem alle som spænd for, hvad der er kutyme lige nu, ikke som faste takster. At prutte om prisen forventes på gademarkeder, ved souvenirboder og i auto-rickshawer uden taxameter — aftal prisen, før du sætter dig ind — mens det ikke hører hjemme i indkøbscentre, supermarkeder, kæderestauranter eller hos autoriserede taxiselskaber, hvor prisen er prisen.